Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Maren


Beskrivelse


Fantasy. Alrik og Viggo må drage ind i Estrids drømmeverden for at redde hende fra den uhyggelige Mare, før den når at fortælle Sortheksen hvordan hun kan få adgang til Biblioteket.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. nov. 2017

af

af

Martin W Hansen

d. 30. nov. 2017

Alrik og Viggo finder omsider ud af hvem Sortheksen er og Maggie Migræne indgår en aftale med et meget farligt væsen. For 10-13-årige, der kan lide nordisk fantasy-gys.

Alting spidser til i dette 9. bind i serien "Pax" om de to ravnebrødre Viggo og Alrik, og deres kamp for at Sortheksen ikke får magt over biblioteket. Her må Iris bruge sine sidste lånte kræfter fra Hvidslangen til at forstærke bibliotekets svækkede forsvarsværker, mens Viggo og Alrik må rejse ind i Estrids drømmeverden for at redde hende fra Maren. Men det kan være uhyre farligt at være i et mareridt for længe, så de må skynde sig. Bogen er endnu en gang illustreret af Henrik Jonsson.

Man kan godt mærke at serien er planlagt at slutte i det næste bind, for alting går meget stærkt denne gang. Det gør til gengæld også bogen spændende og nervepirrende. Vi får mere at vide om Viggo og Alriks kræfter, og de får repareret på deres forhold til Iris, så de er klar til den endelige konfrontation, som må komme i det næste bind. Til gengæld får vi også en slutning, der tilsyneladende ender i personlig katastrofe for de to drenge, så spændingen holdes op til det sidste bind.

Spændingen og den "Nordiske Tone" er så velskrevet i denne serie, at den bedst sammenlignes med klassikere som Lene Kaaberbøl fx Skammerens datterDjævelens lærling og Kenneth Bøgh Andersens "Den store djævlekrig" fx Djævelens lærlingSpændingen og den "Nordiske Tone" er så velskrevet i denne serie, at den bedst sammenlignes med klassikere som Lene Kaaberbøl fx Skammerens datter og Kenneth Bøgh Andersens "Den store djævlekrig" fx .