Bøger / faglitteratur

Maraton fra start til slut


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. apr. 2006

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 24. apr. 2006

If. Sam Murphy er en af grundene til, at maratonløb er noget specielt, den, at man kan stille op i samme løb som berømte marahonløbere, løbe den samme distance og krydse samme mållinje, selv om det sandsynligvis er en hel del senere. I hvertfald er der et stigende antal maratonløbere i Danmark, og for dem er denne bog en guldgrube. Der er ingen nem genvej til en maraton, det kræver megen forberedelse, viden, inspiration og engagement, og det er denne proces, som Sam Murphy, som selv er ivrig maratonløber, engageret fortæller om. Udover en bunke gode råd om hvordan man kommer i gang med at træne til et marathonløb, påklædning og forskellige måder at træne på, er der et 8 ugers program for nybegynderen, som gør at man kan løbe 30 minutter uden pause. Dette program kan bruges som et springbræt til det specielle 16 ugers maratonprogram. Der er gode råd om kost og væske, lidt om skader, og noget som jeg synes er en vældig god ting, især for den der løber maraton første gang: en praktisk guide til forberedelserne på dagen før maratonløbet og på selve løbsdagen. Alt i alt synes jeg, det er en fornuftig bog om maratontræning. Det er dog et emne, som vi har har meget om i forvejen. Der er Langdistanceløb, fra 2003, og desuden er maratontræning nævnt i mange løbebøger, som fx Gyldendals løbebog og Politikens løbebog, begge fra 2002.