Man myrder i maj

Carsten Overskov har før skrevet om historiske emner i lettere fiktiv form, f.eks. Tordenskjolds tempo, 1992. Denne gang afdækker han dramaet i en lille landsby ved Skælskør, Frølunde, og sætter den ind i en ramme, hvor selveste H. C. Andersen optræder. En grum beretning om pigen der ikke vil tage den mand, faderen har udset til svigersøn til ægte, men vil have den hun elsker. Den eneste udvej hun ser er at rydde faderen af vejen, og til det brug må hun have fat i rottegift. Det lykkes, faderen dør, men hun selv og hendes medhjælpere, dømmes til døden og halshugges i 1824 på Kanehøj. Det er denne henrettelse H. C. Andersen overværer, og som han har omtalt i sin selvbiografi. Overskov har gravet i kilderne, bl.a. Collegial-Tidende, og har så givet historien sit eget præg, ladet personerne tænke og tale, og veloplagt afdækket denne tilsyneladende idyl, som ved nærmere eftersyn er et rodsammen af nid og nag, forfølgelse og fornedrelse. Bogen er glimrende skrevet, Overskov formår at få tiden til at stå lyslevende for os med alle detaljer på plads og med nogle prægtige naturskildringer, der giver historien et flot bagtæppe at udspille sig på.

Læs hele vurderingen