Rie Osted har samlet en række vidnesbyrd om et menneske, der havde en fantastisk evne til at gøre det umulige, fordi hun ville. Karin Heramb var elitegymnast og blev som blot 22 årig ramt af leddegigt. For langt de fleste ville det betyde, at de begyndte at passe på og ikke anstrenge sig for meget, akkurat som lægerne sagde. Men Heramb var anderledes. Hun fortsatte et fysisk krævende liv, samtidig med at hun havde overskud til at hjælpe og inspirere andre selv da sygdommen havde ramt hende meget hårdt. Bogens titel er et citat fra hende, det betyder, at hun gemte ideer til, hvad hun kunne tage fat på, når sygdommen yderligere udvikledes. Hun formåede at finde læger, der ville fortælle hende alt om sygdommen og behandlingen, hun var den lærer, som eleverne kom til med private problemer. Hun fik foretaget en graviditetsfremmende operation på trods af det faktum, at hun ikke ville være i stand til at passe et barn. Hun har undervist svenske læger og danske sygeplejersker og haft en artikel i Månedsskrift for praktisk lægegerning. Bogen sluttes med et faktaafsnit om leddegigt. Osted har kædet udtalelserne sammen til en enhed med korte og analyserende afsnit.