Bøger / skønlitteratur / roman

Maigret og barpigen


Beskrivelse


Krimi. 16-årige Jean og 18-årige René planlægger at stjæle fra en natklub, men støder på et lig og flygter fra stedet. De bliver dog anholdt og politiet har svært ved at gennemskue sagen. Heldigvis træder Maigret til.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. maj 2014

af

af

Michael Olsen

d. 8. maj 2014

Bøgerne om Maigret henvender sig til de krimilæsere, der kan lide krimier, som foregår i de gode gamle dage, hvor en skurk havde buskede øjenbryn og lidt dårlig kropsholdning. Mordene er ikke voldsomme, og man går ikke i dybden med det kriminaltekniske.

I Maigret og barpigen sker der et mystisk mord i en natklub i Liège, og de to unge drenge, Jean og René på hhv 16 og 18 år, der havde tænkt sig at stjæle fra natklubben, bliver de hovedmistænkte. Politiet anholder dem, men kan ikke finde hoved og hale i sagen. Heldigvis dukker Maigret op og hjælper med at rede den spegede sag ud. I Maigret finder en morder fortæller en dødsdømt fange Maigret, at en af personerne i et selskab, der ugentligt mødes ved et sted kaldet "Skillingsknejpen", er morder. Maigret beslutter sig for at finde vedkommende, og bliver en del af dette selskab. Det koster endnu en person livet, før Maigret kan arrestere morderen. Begge bøger er skrevet i 1930'erne og det kan man godt mærke på både miljø og personskildringer. Men den lange serie om Maigret har helt sikkert stadig fans, der kan nyde den hyggelige og afslappede stemning i historierne.

Fans af bøgerne om Maigret vil nok også være disponible for at læse andre klassiske hyggelige kriminalromaner, hvoraf en af de største bidragydere til denne slags er Agatha Christie, der jo er kendt for sine serier om Miss Marple og Hercule Poirot.

Bøgerne om Maigret emmer af stemning og hygge, hvilket er det, der er deres primære force.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Jan Østergaard Bertelsen

d. 5. apr. 2019

To unge fløse, der lever det vilde liv financieret af smårapserier, bliver mistænkt for et mord. Inden Maigret med nogle mildt sagt usædvanlige politimetoder reder trådene ud er vi vidne til en gribende skildring af en fattig ung mand og hans bekymrede familie. Dette lilleby-samfund tegnes skarpt med Simenons få streger, der indfanger både småkorruptionen og sladderagtigheden.


Berlingske tidende

d. 10. nov. 1974

af

af

Frits Remar

d. 10. nov. 1974


Information

d. 18. nov. 1974

af

af

Lisbeth Hertel

d. 18. nov. 1974