Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Magikerens lærling. Bind 1 : Tessia


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Den 16-årige Tessia opdager, at hun har magiske kræfter, da hun ved et overfald ubevidst forsvarer sig med trolddom. Hun bliver derfor troldmandslærling hos den lokale troldmand, Dakon.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. feb. 2011

af

af

Vera Hollerup

d. 22. feb. 2011

Denne nye serie henvender sig til gode fantasy-læsere. Forfatteren er i forvejen kendt for sine fantasy-bøger, og de fine forsider signalerer utvetydigt mystik og trolddom. Bøgerne behøver derfor ingen speciel formidling.

Vi kender allerede forfatteren fra fantasy-serierne De sorte troldmænd og Den hvide præstinde. Trudi Canavan har med disse bøger skabt sig en position som en af de bedre forfattere af meningsfyldt fantasy. Hovedpersonen i foreliggende nye serie er den 16-årige pige Tessia, der fungerer som assistent for sin far, som er landsbyens healer. Tessias mor er utilfreds med denne ordning, da hun ønsker, at Tessia skal bruge tiden på at finde en mand og få nogle børn. Tessia ved da også, at det vil blive svært at blive accepteret som kvindelig healer. Da hun plejer en patient hos den lokale troldmand, Dakon, bliver hun udsat for et overgreb fra Dakons gæst, sakkaneren Takado, og ubevidst forsvarer hun sig med magiske kræfter, som hun ikke vidste, hun havde. Hun bliver nu troldmandslærling hos Dakon og får et nyt liv og nye muligheder. Denne serie er fuldt på højde med De sorte troldmænd, og det må siges at være godt. Gode psykologiske portrætter og miljøskildringer. Flotte nytegnede danske forsider med troldkvinde i forskellige positurer.

Læsererne af disse bøger bør også læse De sorte troldmænd, der udspilles ca. 100 år før herværende serie.

Det er en meget velskrevet, spændende og interessant serie med et vedkommende persongalleri.