Bøger / faglitteratur

Mafiaen i Napoli


Beskrivelse


Mafiaen i Napoli - Camorra'en - er Europas mest magtfulde forbryderimperium. Fra Napoli styres en verdensomspændende og systematisk kopifremstilling af bl.a. designertøj, ure, smykker, som bliver fremstillet illegalt og solgt til Kina for derefter at blive reeksporteret til Vesten med enorme profitter. Roberto Saviano har efter at have infiltreret Systemet og skrevet bogen været nødt til at gå under jorden, for ikke at blive myrdet af mafiaen.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Per Drustrup Larsen

2007

Det er en spændende og interessant bog, der vil interessere en bred gruppe af fx læsere af Virkelighedens verden, krimilæsere, journalister og andre mediefolk, italiensrejsende, mode-, samfunds-, politi- og politisk interesserede.

En ung italiensk journalist opvokset i Napoli-området har efter at have mistet mange venner pga. mafiamord i vrede og som modstand samlet informationer om mafiaens aktiviteter og har formidlet indsigten i avisartikler og nu i denne bog. "Fordømte møgsvin" beskriver han kort mafiaens folk, men udbygger det i et rystende billede af den Napoli-baserede del af mafiaen som en ekstrem voldelig og magtfuld organisation med enorm økonomisk indflydelse i alle dele af det italienske samfund. Fagbog om emnet skrevet med journalistisk håndelag, men spændende som en krimi fortalt i en stemningsskabende, flydende essayform og forsynet med præcise faktuelle oplysninger og navne på skurkene.

Især forskere og afhoppede mafiosi har før skrevet om mafiaen, men forskellen fra denne bog er både formen og den personlige indignation og indædte vrede.

Grum læsning! Rystende og afskyvækkende bog om en magtfuld organisation med national og international indflydelse på bl.a. italiensk modeindustri, narkohandel, økonomi og politik, med en omsætning på mere end 100 mia. euro og med mange menneskeliv på samvittigheden, hvis folkene ellers havde sådan en. Udelukkende indre billeder og ingen kildeangivelser, men dokumentation nok til, at han nu lever skjult og under beskyttelse.


Berlingske tidende

d. 25. nov. 2007

af

af

Morten Beiter

d. 25. nov. 2007


Berlingske tidende

d. 13. dec. 2007

af

af

Per Krogh Hansen

d. 13. dec. 2007


Djembe

Nr. 62 (2008)

af

af

Ivan Rod

Nr. 62 (2008)


Sfinx

Årg. 31, nr. 4 (2008)

af

af

Bjarne Tersbøl

Årg. 31, nr. 4 (2008)