Bibliotekernes vurdering
d. 24. apr. 2003
af
af
Ellen Lind Jensen
d. 24. apr. 2003
Bogens emnekreds er de sociale, kulturelle og psykologiske perspektiver på mad og måltider. Måltider er vigtige samlingspunkter i familien og andre steder og organiserer væsentlige dele af vore sociale liv. Fra livets start er mad forbundet med forholdet til andre. Siden fortæller vore madvaner i øvrigt en del om vores identitet og samfundsmæssige placering. Til forskellige fødevarer knyttes forskellige symbolske betydninger. Men vores forhold til mad er også problemfyldt, idet sult, appetit og mæthed er fornemmelser, mange mennesker har vanskeligt ved at forholde sig afslappet til. Mad og sundhed er størrelser, som fylder meget i samfundet, hvor offentlige myndigheder i en årrække har propaganderet for sunde kostvaner, som der i dagligdagen er visse vanskeligheder med at forene med andre interesser, der knytter sig til mad og måltider. Det gælder også måltider i daginstitutioner, på skoler, sygehuse og plejehjem. Lotte Holm, som er sociolog m.v. har redigeret og selv skrevet kapitler. Hun har selskab af en række andre fagkapaciteter som bidragydere. Bogen er tænkt til undervisning på visse mellem- og videregåendeuddannelser, idet mad i stigende grad indgår i forskellige professioners virkelighed.