Bøger / faglitteratur / opskrifter

Mad - der ikke giver migræne


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Kogebog specielt udviklet til folk der lider af migræne. Ingen af opskrifterne indeholder ingredienser so,m vides at være migrænefremkaldende. Der er både opskrifter på hverdagsretter og festmad. Alle ingredienserne i de retter, der er opskifter på, kan købes i almindelige supermarkeder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. okt. 2012

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 17. okt. 2012

Bogen er specielt udviklet til migrænikere.

Bogen er et samarbejde mellem formand for Migrænikerforbundet Anne Bülow-Olsen og kokken Jesper Vinding. Derfor kan man både finde informationer omkring migræne og opskrifter indenfor: Forretter, supper, fiskeretter, hovedretter, søde sager, drikke og morgenmad. Bagest er der et udmærket opskriftregister. Der gives ingen garantier for, at man kan blive alle sine migræneanfald kvit, men man oplyses om, hvad man bør holde sig fra. Mon ikke rødvin, chokolade og kaffe er de mest velkendte, samt hvad man kan erstatte de fødevarer med, der indeholder migrænefremkaldende stoffer. Der er også et par sider omkring frugt og grønt, hvad man bør vælge, hvordan de skal opbevares og tilberedes for at nedbryde eller undgå stofferne. Retterne virker indbydende og lækre og er ledsaget af flotte farvefotos. Ingredienserne er velkendte, og det ser ikke ud til at man behøver at forsage noget, hvis man bruger disse opskrifter. Selv en opskrift på chokoladekage uden chokolade har sneget sig ind.

Der findes et par andre bøger med opskrifter til migrænikere, bl.a.: Hovedpiner og migræner : opskrifter og gode råd til et smertefrit liv, 2001, den fokuserer dog mere på behandlingsformer til migræne samt: Mad for migrænikere, 1992. Denne bog koncentrerer sig primært om opskrifter.

En god og indbydende bog til migrænikere, der giver bud på opskrifter og informationer til at hindre migræneanfald.