Bøger / skønlitteratur / digte

Månesyge


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Digtsamling om personlig modgang, med kamp mod sygdom og psykiske udfordringer. Digtene spænder vidt fra refleksioner om personlige livsvilkår til spørgsmål om den aktuelle pandemi. For læsere af lyrik med fokus på personlige forhold sat på digterisk formel.

Indhold

  • De fem svøb

  • Navn med det samme

  • Sexbarndomsminder

  • Plastikrocker

  • Fiasko

  • Out of order

  • Uden titel

  • Biografi

  • Vi er kun mennesker

  • Fuck det

Se alle (85)

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. maj 2021

af

af

Kent Skov

d. 11. maj 2021

Digtsamling om personlig modgang, med kamp mod sygdom og psykiske udfordringer. Digtene spænder vidt fra refleksioner om personlige livsvilkår til spørgsmål om den aktuelle pandemi. For læsere af lyrik med fokus på personlige forhold sat på digterisk formel.

Torben Dalhof anvender bevidst sin psykiske sårbarhed og erfaringer i sine digte. Samlingen breder sig over flere temaer: Politik, tro og eksistens og kamp med sygdom og misbrug. Desuden handler flere digte (in)direkte om Covid 19 pandemien. TDs standpunkt er tydeligvis skeptisk: "De løj om tobak./De løj om asbest./De løj om antidepressiv medicin./De løj om kemoterapi.(..)//Tror du så virkelig/de fortæller dig sandheden/om Covid-19 vaccinen?//(..)". Midt i bogen er gengivet 22 klassiske tarotkort i smukke farver, der står helt ukommenterede.

Der antydes alvorlig kræftsygdom og stofmisbrug som digterisk dynamo og overlevelsesvilkår: "(..)En livstruende sygdom/kaster en ud på et åbent hav/(..)Er kræft genetisk betinget/lever jeg et falsk liv//". Digtenes emnekreds er mangfoldig, men mangler retning og fokus. Dog leverer TD stedvist, men for sjældent, perler i kondenseret form: "Kan snart kun holde ud/at se Spise med Price/i Danmarks Radio/men selv i mørket/kan man finde lys/Miles på grammofonen/(..)". Her er der både rytme og kontrast, hvor sidste linjes modbillede skærper pointen og rummer gnist af både humor og resignation.

Flugter med TDs øvrige digtbøger, som fx Snetiger.