Esben, som læseren har fulgt i Puslinglandet, 77, og Fra asken, 80, kommer i 52 som 16-årig i seminariets præparandklasse, og bogen slutter sommeren 53, da han bliver optaget i 1. klasse. De 2poler i Esbens verden dette år er sem. og hjemmet: det ene sted slid, men også ny viden og indsigt; mærkelige fyre, der bliver til gode kammerater; de utilgængelige piger. Og det andet: faderen,Povl, der dør af en nyresygdom, og den evnesvage Karl. Hvor er det dog en god bog - det nordjyske landsbymiljø og seminariet lever; begyndelsen af 50'erne kan genkendes, om man er gammel nok.Læseren er med i Esbens pubertetskvaler, deler hans syn på pigerne, nyder skildringen af kammeraterne, karakteriseret så man husker dem længe efter. Men først og fremmest er der faderen,enkemanden, landposten, der klarede at give sine 3 drenge et hjem; en redelig mand med udtalt sans for det ægte; da han tager sin afsked, møder hele ruten op til afskedsfest, og han holder selvaftenens korteste og bedste tale. Manholder af Esben og følger ham gerne i flere bind, men faderen griber læseren om hjertet.