Bøger

Lyst til at lære


Beskrivelse


En række beretninger samt tre korte film om hvordan lærere, pædagoger og ledelse i Aarhus Kommune har arbejdet med Dunn & Dunns læringsstilbegreb i skoler og dagtilbud i forbindelse med projektet "Lyst til at lære".

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. maj 2011

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 18. maj 2011

Denne bog henvender sig til lærere, pædagoger, ledere på skole- og dagtilbudområdet samt andre, der arbejder med børn og unge. Derudover kan bogen også have interesse for politikere med interesse i børns skoleliv.

Bogen er blevet til på baggrund af et femårigt projekt om læringsstile i Aarhus Kommune med titlen "Lyst til at lære" og er hovedsagligt en opsamling af erfaringerne fra dette projekt. Men bogen indeholder derudover også en introduktion til læringsstilbegrebet samt en gennemgang af 3 succesoplevelser med læringsstile uden for Aarhus Kommune. Sammen med bogen følger en dvd, som i levende billeder fortæller nogle af projektets gode historier.

Der findes mange andre gode bøger om læringsstile, som kan være et godt supplement til denne udgivelse. Eksempelvis Læringens og tænkningens stil, 2006, Fra undervisning til læring - læringsstile i praksis, 2003 og Fleksible læringsmiljøer, 2004.

Spændende læsning om et omfattende projekt, som giver god inspiration til arbejde med læringsstile i skoler og dagtilbud.