Bøger / faglitteratur / fotografier

Lys og bevægelse
Spejlvendt eller retvendt


Beskrivelse


Fotografen Poul Pedersen beskriver i den ene del af bogen sine fototekniske eksperimenter i sort/hvid overvejende fra 1950-60'erne. I den anden halvdel beskrives hans samarbejde med Asger Jorn, hvor Jorn tegnede figurer i luften med en lommelygte, mens Poul Pedersen fotograferede dem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juni 2014

af

af

Kent Skov

d. 25. juni 2014

Primært for folk med interesse for nyere fotohistorie, fototeknik og fotoeksperimenter. Også for kunstinteresserede med særlig interesse for Asger Jorn.

Den erfarne fotograf PP har gennem sine mange år som udforsker af kameraets muligheder opereret i feltet mellem eksperiment og kunstnerisk motiv. Mange af hans motiver ii denne dobbeltudgivelse beskriver og illustrerer hans fototekniske eksperimenter med fotopapir, fremkaldelsesteknik, blænde- og lysteknik og dobbelteksponeringer i sort/hvid. De motiver vil interessere nogle fototeknisk og fotohistorisk interesserede, da kun få arbejder med analogt kamera- og mørkekammerarbejde i dag. Interessant kunstnerisk er den halvdel af dobbeltbogen, der handler om samarbejdet med Asger Jorn. De to lavede sammen en række motiver, hvor Jorn tegnede figurer i luften med en lyskilde, mens PP fastholdt motiverne fotografisk på papir med sit kamera. De modstillede figurmotiver på hhv. hvid og sort baggrund lavet forskudt er interessante også som kunstneriske produkter. PP udgav i 2013 Uden negativ, som knytter sig til denne. PP planlægger endnu en bog om samarbejdet med Jorn.

Dansk fotografihistorie og Tybjerg Fototeknik giver lignende bud på emnet.

Interessant, nichepræget udgivelse med fototekniske eksperimenter i s/h overvejende fra 50-60'erne. Bogen har udover den specifikt fotohistoriske interesse en selvstændig værdi i afsnittet med PPs kunstnerisk-eksperimentale samarbejde med Asger Jorn.