Bøger / skønlitteratur / roman

Lykkens luner


Beskrivelse


Den rige arving bytter rolle med sin fattige kusine for at kunne vurdere om familien er værdig til støtte.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lisette Lund

d. 18. dec. 2018

Den rige arving Dora og hendes fattige kusine Anette kommer på besøg i provinsbyen hos deres onkel og tante, det ludfattige, men åh, så ejegode og glade lappeskrædderpar, der forudser, atderes øjensten Hannibal vil kunne løbe af med Dora som ingenting, og alles fremtid dermed være sikret. Den snu Dora bytter imidlertid rolle med Anette for at se, hvordan bevidstheden om pengeindvirker på folks følelser over for personen. Hannibal forelsker sig heldigvis i den fattige »Anette« og hun i ham, og efter umådelig megen snak og flytten rundt på møbler og med den penge-pugendevicevært som sort hest i frieriet, får de rette hinanden, så både kærligheden og pengene bliver hos de rette. Der er umådelig megen snak i bogen og meget lidt handling. Bogen er et genoptryk fra1972, med gammeldags retskrivning, men alle sande MK læsere vil sikkert forstå at værdsætte gensynets glæde og nye læsere kan begynde her.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Birgitte Goldberg

d. 19. dec. 2018

Årets M.K. er ny d.v.s. den har ikke tidligere været udgivet under anden titel. Intrigen er meget spinkel: Den rige arving, der skal redde sine fattige slægtninge ud af sumpen bytter rolle med den fattige kusine for bedre at kunne vurdere, om familien er værdig til støtte. Ideologien er den samme som altid i M.K.'s forfatterskab: Livet er en slags lykke-lotto, er du en god pige/dreng har du chancen for at opnå lykke = penge. Denne ideologi serveres i de bedste af M.K.'s bøger i en underholdende historie, der foregår i et miljø, man kan forestille sig med personer, man kan identificere sig med. Det er ikke rigtig tilfældet med Lykkens luner, hvor spec. miljøet er ubestemmelig fortidigt i en grad, der står i grel modsætning til nu. Det er efter min mening en svag M.K.-bog. Lykkens luner hører som M.K.'s øvrige forfatterskab til den samfundsbevarende del af den folkelige litteratur. Man kunne ønske denne genre konkurrence fra en anden type folkelig litteratur f. eks. enunderholdende samfundskritisk roman -den mangler jo desværre. Indtil M.K. o. 1. får konkurrence er det ikke til at afgøre, om det er ideologien eller sproget publikum er afhængige af.