Ankomst er ikke en ankomst til tårer...

En færge i sent mørke omgivet af kulde

Hvad vejer mest, de trofaste trin eller vejret?

Hvad betyder disse pilekviste...

En traktor har ikke behov for at være andet...

Hestene står som heste i sneen

Trolig tulipan, trolig muskelsmerte...

Har ikke tid til at sidde stille...

Der er masser af søvn og rigeligt

Foran kirken er der altid grus...

En lang lige vej til en idé...

Et birketræ taler: Det var, hvad jeg kunne...

I bilen holder fruen og venter...

Hvis nogen vil stave til Brugsen, er det let...

Virkeligheden vil ikke have noget navn...

Alle disse fuglekasser, al den honning

Nattemørke, morgensol, det gik fint

Noget, der betyder det samme noget

Linjevejen holder evigheden i hånden..

Drikkevand og morgentime, den tavse digter vågner

Mon der er et sprog i kroppen?

De grene, der faldt i stormen, betyder ikke noget...

Hvis birkene er mange nok, ligner de en tankerække

Endnu er sæsonen ikke fuldbragt...

De tynde træer i det tynde lys...

En vindjakke er ikke nogens...

Selvforsøget, selvlært, selvopfundet

En fugl synger inde i hovedet på den mand...

En bil har meget at tænke på...

Hvad skete der med foråret?

En mand smuglæser en brændestabel

Hun lå vågen om morgenen, fordi der var så meget...

Erindringerne kommer af sig selv...

Den dag på Stokken var som en søvn...

Aftensol og lige nu og her en skjorte...

Floden afviser ingen, men stiller beskueren...

Fremad, fremad, det grønne, gyldne rum er til...

Man er muligvis en båd, der ligger i Østerby Havn...

Nu falder øjnene i af salt, nu...

Lærke skal op i Steen Steensen Blicher...

Den indrammede vilje, det er det, man ser

Kulden så ud over vandet...

Hvis man er en hest og har trukket vognen...

Brugsen er sommerdag

Den sjæl, der ligger ude i landskabet...

Henne i skolegården var der stor aktivitet...

Havnen taler med sine jomfruhummere...

Udsigten herude er lige så uforstyrret

En kasket er en skulptur

Glæden ved at færdes her er nok til at færdes her...

Der er noget, der ikke er godt, en træstub...

Man kan cykle ned i havnen...

Plantagen er fyldt af tid

En måge udforsker verden ved blot at være...

En sæl stikker hovedet op over vandet...

Drengens far er fisker, hans far var fisker...

Væbnet med pibe og tobak

Planter venter ikke, når solen skinner...

Man står, og man er alene

Bilerne kører, der skal nås meget i dag

Fyrretræerne lytter ikke til menneskene

Hun er kun et barn, og hun får vinden i hovedet...

Asger Jorn ses her cykle, og Per Kirkeby ses her gå

En tur i biografen

Sne uden for frisørsalonen, men kom indenfor!

Hun varmer sig ved tanken om ordene på vejen

Var måske en musvit, sad på en gren

Træerne skriver med tiden på himlen

Morgenlyde samler sig

Godt, at man har sin dyne

Måske og måske netop ikke

Bladene falder, og det er helt naturligt...

Hvad er indlevelse andet end spredte pletter?

Timer har en længde, men ikke nødvendigvis...

Man finder sine gummistøvler frem...

Hun tog skoene af og lagde sig ned

Sneen lyser, allerede før den falder

Et digt uden en synlig pointe

Angsten gennemløber landskabet...

Der er liv på trapperne på færgen

Der er billedet, og det er sindbilledet...