Hovedpersonen, Eske, er 5. søn og 6. barn af politikeren Sune Adamsen Schleswiger og ved bogens begyndelse er han justitsminister og tager som sådan stilling til, hvormeget hans bror, Ditlevs, attentatmand skal overvåges efter udstået straf - med det resultat, at attentat nr. 2 lykkes; samtidig dør broren Carsten og deres gamle mor dør under begravlesen; søsteren Adelheide omkommer på vejen derfra. Hvad Eske gør, får man først at vide efter et vue over hans liv. Som dreng blev han bydreng hos en købmand i havnekvarteret for at se, hvordan samfundets dårligst stillede levede; som student boede han på Nørrebro. Han gik den regelrette vej som partimedlem til folketingsmand; men for ham var politik ikke det muliges kunst men kunsten at gøre det umulige muligt. I skildringen af denne »lovgiver« fornægter W.A.L.s fortællekunst sig ikke; det er intet mindre end et idealsamfund han tilstræber - indtil han forsvinder sporløst og efter forgæves eftersøgning endelig får sin mindesten påBøgelund kirkegård: »altid savnet, aldrig glemt« - så kan ironien vist ikke være tydeligere, mod samfundet altså.