Lovens Vogtere & De frivillige

To skuespil, der kræver god personinstruktion. Amatørscener vil kunne få meget ud af dem.

Lars Husum lader begge sine spil foregå i mindre kasser - stablet op eller sat ved siden af hinanden. Det illustrerer ganske godt, hvordan personerne er fanget og begrænsede - enten af deres manderoller, eller som fængslede. Lovens Vogtere består af 3 yngre mænd, der bruger aftnerne på at øve retfærdighed. Iklædt spandexdragter som Supermand forsøger de at banke den bande unge, der hærger kvarteret. Man opdager snart, at det egentlige formål er at finde en mere passende manderolle end den, familielivet tilbyder. Her er basis for god komik, især i kontrasten til de roller, der er dem til del i de "bure", familielivet udgør for dem. Samme kvinde har rollerne som deres kærester/koner. De frivillige foregår på en isolationsgang i fængslet. Her er 4 mænd i hver sin celle. For at bryde monotonien, mødes de 3 jævnligt i et sangkor, mens den fjerde, en ejendomsspekulant, modvilligt lader sig overtale til også at deltage. Der udvikler sig et djævelsk magtspil mellem lederen af koret og ejendomsspekulanten, hvor enhver form for viden om hinanden er magt. Stykket blev i 2013 nomineret til en Reumert. Begge spil varer ca. 80 minutter.

Også Rhea Lemans Gorilla fra 2014 tager livtag med manderollen. Stig Dalagers Øvelser i ensomhed, 2005, ser på isolationens påvirkning af den enkelte og mindre på fængslets magtspil.

Det er guf for dygtige amatørgrupper. Gode tekster at arbejde med.

Læs hele vurderingen