Bøger / faglitteratur til børn / bibelhistorier

Loven : historien om Moses og de 10 bud


Beskrivelse


Moses går op på et bjerg og får ti bud af Gud, som hans folk skal holde. Men hvordan tager folket imod de ti bud? Kan de holde dem?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. jan. 2015

af

af

Jesper Holtoug

d. 22. jan. 2015

To bøger i serien "Lette bibelhistorier". "Loven" fortæller om, hvordan Moses fik de 10 bud af Gud, og hvordan folk tog imod dem, da Moses kom ned fra bjerget. "Hvalen" er historien om Jonas, der prøvede at stikke af fra Gud, men slap rigtigt dårligt fra det. Bedst til alderen 6-9 år.

Kirsten Ahlburg kendes for rigtig, rigtig mange gode, lette bøger for børn. Her er det ikke nye historier, men nye udgaver af de gamle, kendte historier fra biblen - nu på en måde, så man selv kan læse det. Foreløbig findes der 12 bøger i serien.

Her har Kirsten Ahlburg genfortalt to af de gode, gamle bibelhistorier i et sprog, så man kan forstå det. Fortællingerne er forsynet med gode, moderne tegninger, som sætter stemning på fortællingen og understøtter handlingen. Dejligt med lette og "nysproglige" udgaver af de gamle, udødelige fortællinger.

Der findes overordentligt mange nye versioner af Det Gamle Testamentes fortællinger. Disse hører til i den bedste ende af kvalitetsskalaen. Af andre nyfortolkninger skal især nævnes den fremragende billedbogsserie: "Bibelstærk" fra forlaget Alfa.