Livslange liv : plejehjemsromaner og pensionsfortællinger fra velfærdsstaten

Henvender sig til to vidt forskellige målgrupper. Dels litteraturhistorikere, dels folk, der interesserer sig for og arbejder med ældres ændrede position og situation i samfundet.

Alderdommen er ved at komme på mode i litteraturen. De ældres rolle i litteraturen er blevet mere betydningsfuld end nogensinde tidligere. Gamle mennesker bliver betragtet som interessante af skønlitterære forfattere, og de bliver i stigende grad tildelt hovedroller i fiktionen. Forfatteren analyserer et antal nyere romaner og noveller, der belyser "det livslange liv". Et begreb, der dækker over, at ældre i stigende grad lever et liv, der er interessant, anderledes og i stadig udvikling, og at de ikke bare betragtes som en gruppe, som samfundet skal tage hånd om. Der er analyser af Jungersens Krat, Trisse Gejls Patriarken, Anders Bodelsens Jeg kommer til at løbe, Vinn Nielsens Et liv i almindelighed og en del flere. Det er et nyt og anderledes tema i litteraturhistorien, og fiktionen sættes ind i velfærdsstatens ramme og logik, så bogen er en sjælden blanding af litteraturhistorie og samfundsudvikling.

Kan sammenlignes med antologien Velfærdsfortællinger, 2010. Vi har også tidligere set tematiseringer i litteraturhistorien såsom Garde: Dommerens litteraturhistorie, 2007 eller Larsen Mutters alene : ensomhed som litterært tema, 2002.

En række analyser af fiktion, hvor gamle har hovedrollen med fokus på det ændrede billede af aldring, som vi ser i tiden.

Læs hele vurderingen