Det er flere år siden, der sidst er kommet en roman af Sara Lidman, den seneste kom så langt tilbage som 1986 og var femte bind i den store Norrlands-saga Jernkronen. Sara Lidman er tilbage i det nordsvenske og beskriver med Rønnog som hovedperson skov- og landbrugets udvikling i begyndelsen af dette århundrede. Både sprogligt og indholdsmæssigt er det en fortættet bog, som både kræver og fortjener opmærksomhed. Rønnog er vokset op i en familie, hvis liv blev domineret af en streng og gudsfrygtig far. Hans livsopfattelse tager hun med sig, da hun forlader hjemmet, og hendes liv bliver symbolet på den tid og det samfund hun lever i. Et samfund, der på overfladen er stærkt præget af moral og tro, men underneden trives stærke drifter. Hun bliver gift med Isak Mårten, som hun er voldsomt forelsket i, men hun tør ikke leve sine følelser ud. Hendes hverdag, som husmor på en gård, hvor svigerforældrene og deres "etterkuld" også bor, bliver hård og præget af jalousi til mandens familie, som også lægger beslag på ham. Jeg har ikke læst Norrlands-sagaen, men så vidt jeg kan se, er der personsammenfald mellem denne og Livsens rod. Under alle omstændigheder er Livsens rod en fremragende roman, der sagtens kan stå alene, og som fortjener mange læsere.