Bøger / skønlitteratur / roman

Livets barske lektie. Bind 1


Beskrivelse


Science fiction. Historien foregår om ca 600 år, scenen er rummet, og hovedpersonen er Mike. I starten møder vi ham i et fængsel, hvor vold og mord er hverdag. Han er "lejesoldat", medlem af en slags actiongruppe, der fanger efterlyste etc.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. jan. 2009

af

af

Beth Høst

d. 9. jan. 2009

Bogen er henvendt til de læsere, der går ind for den type fortælling fra den hårdkogte afdeling, hvor vold er hverdagens sprog. Historien er anbragt i et science fiction-miljø og fortalt i et enkelt sprog, der sikkert kan tiltale unge ikke så læsevante.

Forfatteren er debutant, og dette skulle være starten på en serie. Vi er i et sted i universet om 600 år. Hovedpersonen er Mike, som ved historiens start er i et rumfartøj på vej til et fængsel. Og et af det barske af slagsen, han ender i bunden af fangehierakiet, da han har været dusørjæger og lejesoldat. Her kommer han i kontakt med en "beskytter", og historien fra fængslet handler om meget blodige optrin, hvor "overhundene" lemlæster "underhundene". Temaet er loyalitet, og de voldelige hændelser spiller hovedrollen i den del af bogen. Svolgart fortæller i et enkelt sprog, som bliver bedre, da vores helt slipper ud og igen slutter sig til en actiongruppe med rummet som distrikt. Historien har struktur som en tv-serie, og i kapitlerne holdes spændingsniveauet pænt.

Havde dette været en tegneserie fra opgangstiderne, havde mængden af vold diskvalificeret.

Science fiction har ikke trukket de store udlånstal på det seneste, så nyt på hylden er velkomment. Fængselsafsnittet med opsprættede ofre er ved at overfodre læseren med vold, men da Mike genoptager sin actionkarriere, bliver bogen en SF-spændingshistorie lidt under middel.


Himmelskibet

Nr. 17 (2008)

af

af

Thomas Winther

Nr. 17 (2008)


Proxima

Nr. 89 (2009)

af

af

Carl-Eddy Skovgaard

Nr. 89 (2009)