Bøger / faglitteratur

Livet mellem livene : hypnoterapi trin for trin


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2005

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 3. nov. 2005

Michael Newton færdiggør her, hvad han betegner som en trilogi, der startede med Sjælerejser, 2003 og Sjæleskæbner, 2005. De er blevet bestsellere både i hjemlandet USA og i Danmark. Forfatteren er hypnoterapeut og konstaterede ved en tilfældighed, at nogle af hans klienter under hypnoregression dumpede ind i et for ham hidtil ukendt område - nemlig i livet mellem livene, hvor sjælene opholder sig mellem inkarnationerne. De 2 nævnte bøger beskæftiger sig med at udforske denne dimension. Det gjorde han ved at interviewe sine klienter under regression. I denne sidste bog beskriver han skridt for skridt hypnoterapiens metode. Efter en kort indledning om hans erfaringer begynder han fra en ende i detaljer at beskrive, hvordan man guider en klient ind i den tilstand, de skal ned i for at kunne fortælle oplevelser og indtryk fra den åndelige dimension "livet mellem livene". Hvordan man gennemfører sessionen, og hvordan man afslutter den. Som i sine tidligere bøger er han meget systematisk, og jeg er sikker på, at navnlig uddannede hypnotisører vil kunne bruge metoden direkte. I øvrigt udviser han høj etik i arbejdet. Der skulle ikke være noget som helst farligt ved at bringe sunde og raske klienter ned i en sådan regression. Bogen vil formentlig have interesse for samme målgruppe, som læser forfatterens 2 første bøger.