Bøger / faglitteratur / billedværker

Liv & lys : 11 danske boliger


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Præsentation af 11 boliger fra København og Nordsjælland. Boligerne er kendetegnet ved enkle, hvide rammer, hvor det især er lyset og letheden, der er de bærende elementer i indretningen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2010

af

af

Lone Krøgh

d. 19. maj 2010

Flot bladre- og inspirationsbog om boligindretning i den lyse skandinaviske stil. Bøger om boligindretning er der altid mange lånere til, og denne vil låne sig selv ud fra dag et.

11 danske hjem har åbnet dørene, og det er der kommet en rigtig flot og indbydende boligindretningsbog ud af. Med en enkelt undtagelse bebos alle hjemmene af designere eller andre fra den kreative klasse i København og nærmeste omegn, og det er folk, som forstår at indrette sig gennemført flot og stilrent. Væggene er hvide, der er meget lys og luft og måske lidt havblik, og hvert enkelt hjem er indrettet i beboerens personlige stil. Nogle hjem i hvidt i hvidt, mens der i andre er farverige detaljer eller kunst overalt. Hjemmene bebos af par med og uden børn og af singler, og de flotte fotografier er alle taget på solskinsdage, så indtrykket af lys og luft kommer til sin ret. Jeg kunne flytte ind i det fleste af hjemmene den dag i morgen, men må nøjes med at bladre og lade mig inspirere.

I nogle år udkom der bøger om boligindretning i en lind strøm, men det ser nu ud til at være aftaget en del. Derfor er Liv & lys et velkomment supplement til samlingen, og den skal nok få ben at gå på. Den kan fx sammenlignes og anvendes på linje med den flotte Nordliv, 2007.

Inspirerende, flot og gennemarbejdet bog om boligindretning i den lyse skandinaviske stil. Til inspiration og drømme på alle biblioteker.


Berlingske tidende

d. 6. juni 2010

af

af

Gitte Nielsen

d. 6. juni 2010