Bøger / faglitteratur

Listen louder : en lille bog om innovation og om at lytte højere


Beskrivelse


Om, hvordan lydhørheden over for kunder og marked er essentiel inden for innovation, iværksætteri og markedsføring.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. maj 2014

af

af

Birgit Hald

d. 7. maj 2014

Bogen henvender sig især til iværksættere, men ledere og andre med interesse for innovation i såvel private som offentlige virksomheder kan også få glæde af bogen.

Jonathan Løw (JL) har startet fire virksomheder, bl. a. engodsag.dk, og arbejder nu som foredragsholder og rådgiver for virksomheder og kommunale organisationer. Filosofien bag listen louder drejer sig om at møde nuet med opmærksomhed og nysgerrighed, og i bogen giver Löw læseren metoder til at opbygge en innovationskultur og kommunikere og markedsføre autentisk, så det skaber lydhørhed og resultater. Bogen er i tre dele, og første del om innovation fylder ca. halvdelen af bogen. Resten af den handler om iværksætteri og autentisk markedsføring. Löw ved tydeligvis hvad han taler om, og han gør det enkelt og forståeligt. Teksten er velskrevet og krydret med gode citater, til dels på engelsk. Bogens layout er pænt, og farverne understøtter bogens opbygning og gør den nemt overskuelig.

Bibliotekerne har en del bøger om innovation og iværksætteri, og de nyeste, Luk virksomheden op!, 2012 og Innovation : entreprenørskab og intraprenørskab : en grundbog, 2012 er begge betydeligt mere krævende at gå i gang med.

Det er en lille, overskuelig og velskrevet bog med gode råd og tips til at komme i gang med innovation, iværksætteri og autentisk markedsføring.