Bøger / skønlitteratur / roman

Linedans


Beskrivelse


Socialrealistisk skildring af et voldeligt samliv. Morten slår Mette, men hvor meget vil og kan hun finde sig i.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. jan. 2019

af

af

Michael Linde Larsen

d. 17. jan. 2019

Barsk socialrealistisk skildring om et voldeligt ægteskab fyldt med psykisk og fysisk vold. Mette og Morten driver længere og længere ind i et dysfunktionelt forhold med børnene som ofre. Kan med fordel læses af alle, som har erfaringer med emnet eller kender til det.

Da Morten slår Mette for første gang er det kulminationen på lang tids psykisk vold i ægteskabet. Det er også starten på mere druk, vold og endnu flere forsøg fra Mettes side på at behage Morten. Snart er Mette fanget i en pskopats net fyldt med løgne og manipulationer. Hverdagen bliver et langt forsøg på at tilpasse sig hans luner, så børnene kan beskyttes og omgivelserne ikke finder ud af noget. Men hvor meget skal Mette finde sig i, og er der ingen grænser for Mortens adfærd?.

Man kan kalde bogen et kig ind i en psykopats og hans omgivelsers verden. Forfatteren er sygeplejerske og coach, og hun har trukket på egne erfaringer i skrivningen af sin debutbog. Der er mange mønstre i handlingen som fremstår troværdige. Sproget og det litterære udtryk gør dog, at bogen mere fremstår som en case, der henvender sig til ofre for psykopater og deres pårørende, end den fremstår som en roman.

Et bedre bud på en samlivsbog skrevet med psykologiske briller på er Bertill Nordahls Pardans.