Bøger / skønlitteratur / roman

Limousineadvokaten


Beskrivelse


Den kyniske forsvarsadvokat Mickey Haller begår en fatal fejl under forsvaret af en mord- og voldtægtssigtet ejendomsmægler.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2009

af

af

Michael Olsen

d. 16. sep. 2009

Er man til spændingsromaner i almindelighed og måske endda advokatromaner i særdeleshed, så er Limousineadvokaten en af de krimier, der vil blive modtaget med kyshånd. Kender man allerede Michael Connellys andre bøger, er der ikke noget at betænke sig ved, men nye læsere vil blive draget ind via bogens bagsidetekst.

Michael Connelly er mest kendt for sin serie om betjenten Harry Bosch, men han skriver også spændingsromaner udenfor denne serie og Limousineadvokaten er en af dem. Bogen er ret spændende og omhandler forsvarsadvokaten Michael Haller, der er noget kynisk omkring sit arbejde og helst går efter de sager, der giver gode penge. Han er dygtig til sit fag, men alligevel begår han en fejl, der kommer til at ramme ham som en boomerang, da han påtager sig at forsvare en ejendomsmægler, der menes pågrebet på fersk gerning i et forsøg på at voldtage og myrde en prostitueret. Advokatens personlighed er mangefacetteret, og selvom man som læser til at begynde med måske har lidt svært ved at fatte sympati for ham, så vokser sympatien frem undervejs.

Især John Grisham er kendt for krimier med advokater i hovedrollen og Limousineadvokaten er fuldt på højde med disse.

Limousineadvokaten er rigtig spændende og skal nok finde mange lånere både blandt nuværende og kommende fans af Michael Connelly. Bogen er spændende og godt skrevet, med en noget kynisk hovedperson, som man efterhånden fatter sympati for.


litteratursiden.dk

d. 12. okt. 2009

af

af

Tonny Hornbæk

d. 12. okt. 2009

Velskrevet og spændende retssalsdrama. Den amerikanske krimiforfatter præsenterer med stort held sin nye hovedperson, forsvarsadvokaten Mike Haller. Haller driver lidt utraditionelt sine forretninger ...