Bøger / faglitteratur / opskrifter

Limfjordens kroer : en rejse i fortid og nutid


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Beskrivelse af kroer ved Limfjorden, deres historie, de nuværende ejere og deres bedste opskrifter.

Indhold

Kroer : en historie om rejseliv, fortæring og logi ; Færgekroer : et kig i de historiske annaler ; Strategi og overlevelse : besøg på fem Limfjordskroer ; Arbejde og kroliv ved Limfjorden : om hierarki, hygge og livsstil ; Blev du mæt? : Kromad ved Limfjorden før og nu ; Limfjordkroer anno 2012 : Hvalpsund Færgekro, Trend Kro, Fur Færgekro, Hotel Pinenhus, Sallingsund Færgekro, Gullerup Strand Kro, Feggesund Færgekro, Hotel Vildsund Strand, Restaurant Købmandsgården, Tambohus Kro


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. dec. 2012

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 14. dec. 2012

Retter sig både mod lokalhistorisk interesserede, og mod den turist, der gerne vil vide lidt mere om Limfjordsområdets kroer.

Bogen udgives af Limfjordsmuseernes Samvirke og bygger på rapporten Limfjordens kroer - en undersøgelse af kroernes eksistens og daglige drift i et historisk og nutidigt perspektiv, der er skrevet af en række lokale museumsfolk. Første del af bogen giver en grundig historisk præsentation af Limfjordskroerne, hvor der skelnes mellem kroer og færgekroer. Derefter berettes om fem krobesøg fra 2010, der fint illustrerer, hvordan hver enkelt kro har fundet sin egen niche og strategi for overlevelse. Så følger et kapitel om kromad før og nu. Sidste del af bogen minder mere om en restaurationsguide, hvor Limfjordskroerne anno 2012 præsenteres en for en med seks sider til hver. Adresse, præsentation af kroen, ejeren og 1-2 retter mad inklusiv opskrift og fotografier. Fine fotos af både madretter, krofolk og kroer. For den ikke stedkendte ville det have været nyttigt med et landkort med kroernes placering.

For læsere med lokalhistorisk interesse for Limfjordsområdet er Hans Edvard Nørregård-Nielsens Limfjorden et centralt værk. Bøger som Dehn-Nielsens Kroer Danmark rundt eller Samuelsons Dejlige danske kroer og deres bedste opskrifter dækker bredt kroer i hele landet i modsætning til dette værk, der specifikt fokuserer på kroerne i Limfjordsområdet.

En kombineret lokalhistorie og kroguide omhandlende kroerne ved Limfjorden.