Bogen er naturligvis nødvendig læsning for fans af P.O. Enquist. Men kan man lide romaner, hvor man som læser kan, eller måske snarere bør, prøve at rumstere i sætningerne og fornemme, hvor forfatteren deler ud af sit eget liv eller hvor han måske fylder på med erindringer opfundet til lejligheden, så vil man også synes om denne titel

.

Bogen bliver på forsiden kaldt for "en kærlighedsroman", men hovedpersonen i bogen er P.O. Enquist selv, der igennem forskellige nedslag, i bogen kaldet lignelser, fortæller om forskellige episoder i sit liv. Episoder, der fortæller om hans religiøsitet, angst for døden, hans første seksuelle oplevelse med en noget ældre kvinde. Eller gør han? For det er jo ikke erindringer som sådan, men en postuleret roman, endda en kærlighedsroman. Så det er svært at vide, hvor man har Enquist, og derfor må man næsten bare overgive sig og lade sig føre rundt i historiernes mange krinkelkroge og det fine sprog. En af personerne i Lignelsesbogen siger, at han skriver meget lidt konkret og nærmest snakker udenom. Men det er vist hans stil og sådan er det også i nærværende roman

.

Erindringsromaner er i vælten lige nu, og læsere, der vil have mere kan give sig i kast med Karl Ove Knausgårds seksbindsværk Min kamp, Morten Sabroes Fader vor, 2011 eller Enquists forrige erindringsroman Et andet liv, 2009

.

Romanen er velskrevet, kringlet, interessant og ikke til at komme udenom

.