Lige østen for regnen

For alle, både mandlige og kvindelige læsere, der kan lide gode norske romaner fra et udkantsområde med en fin beskrivelse af en midaldrende mand i krise.

Vi kender forfatteren fra Sne vil falde på sne som faldt, 2005, hvor handlingen ligeledes er henlagt til den fiktive, norske bygd Skogli og centreret omkring en desillusioneret, mandlig hovedperson. I denne bog er det Simon Smidesang, der har forladt sin utro hustru og opgivet sit arbejde som journalist for at flytte ind i bedsteforældrenes hus i Skogli og ernære sig som landpostbud. Tilsyneladende går det godt. Han nyder det rolige tempo, naturen og årstidernes skiften, bliver også bekendt med nogle af bygdens originaler og ikke mindst forelsker han sig lidt i den mystiske og menneskesky Ginni Bang. Men hans fortid kaster lange skygger, og begivenhederne udvikler sig foruroligende og sender ham ud i en krise. Det er en stilfærdig, smukt skrevet, vemodig roman, der også rummer humor, og med en slutning der ikke lader alt håb ude.

Bogen er knap så barsk, men ellers helt i stil med Sne vil falde på sne som faldt. I øvrigt leder den tanken hen på en bog som Ud og stjæle heste, 2005 af Per Petterson.

En lavmælt, velskrevet og atmosfærefyldt roman med bred appel, hvor den melankolske undertone brydes af strejf af humor, om hverdagslivet i en lille bygd og en midaldrende mands forsøg på at flygte fra fortidens traumer.

Læs hele vurderingen

Sød, lun og lidt melankolsk roman om livet og døden i den lille norske bygd Skogli – og om at finde kærligheden. Ginni Bang fik ham til at rette på jakkekraven og stoppe skjorten pænt ned i bukserne h...

Læs anmeldelse