Bøger / faglitteratur

Lifemaster : en livsstil


Beskrivelse


Introduktion til Lifemaster-livsstilen og hvordan man ved hjælp af ændrede spise-, motions- og hvilevaner kan opnå et glad sind i en sund krop. Med øvelser og opskrifter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. apr. 2014

af

af

Alma Lind Jensen

d. 22. apr. 2014

En gør-det-selv-bog om sund livsstil på alle planer - her menes krop, sind og ånd. Bogen henvender sig bredt til alle, der interesserer sig for emnet.

Helle Feddersen har selv udviklet sit lifemaster-koncept, som tager udgangspunkt i hendes egne erfaringer gennem 30 år som holistisk kiropraktor, men også som et menneske med en udviklingshistorie. I bogen sætter hun især fokus på 6 essentielle vaner: adfærdsmønstre, spisevaner, drikkevaner, vejrtrækning, søvnvaner og motionsvaner - alle sammen områder, hvor vi kan bevidstgøre os om, om de er styret af noget, der påvirker i uhensigtsmæssig retning, og som vi kan påvirke i en mere sund og helbredende retning. Bogen er stofmættet og vil tiltale mennesker, der søger lidt længere i dybden. Den er skrevet i en sympatisk og empatisk tone uden alt for løftede pegefingre, om end det for de fleste vil være noget af en mundfuld at sætte ind på alle fronter. Men intet forhindrer jo, at man tager områderne bid for bid. Således vil det måske også være godt at læse bogen. Den rummer eksempler, øvelser og guidelines og et lille opskriftsafsnit. Illustrationer fremkommer ved brug af QR-koder.

Bogens emner er jo før set beskrevet - senest og meget mere radikalt i Naturligt rask : livsstilen, 2013.

En stofmættet bog om forfatterens lifemaster-koncept, der viser hvordan man kan sætte ind på forskellige fronter i sin livsstil med henblik på at øge sundhed, vitalitet og livskvalitet.