Fotografen Morten Bo fortæller i et poetisk sprog om sin opvækst, ungdomstid og karriere som fotograf, herunder fx fotogrupperne Delta Photo og Ragnarok, og fotoskolen Fatamorgana, ligesom han beskriver sine fotografiske ideer. For læsere af kunstnerbiografier

.

Morten Bo er født i 1945 og voksede op i en familie, hvor faderen var arkitekt. Man skulle spise op og ikke levne, og Morten Bos ungdomsliv blev i mange forhold et oprør mod denne livsform. Han blev en del af det venstreorienterede miljø, og det kom også til udtryk i hans fotografiske arbejder, der ikke viste det pæne og friserede, for han var fascineret "af hullerne i facaden af mønsteret i gaden intetheden mellem begivenhederne ventetiden fra det ene til det andet". Citatet er direkte og et eksempel på bogens stil, for der er ikke anvendt et eneste komma i hele bogen. I bogen fortæller Morten Bo om sine billeder, han viser dem ikke. Bogens eneste og få sort/hvide fotografier er taget af andre, og de viser Morten Bo i forskellige aldre

.

I Morten Bos strøm af ord følger vi hans pludselige indfald og stemningsskift, og han skriver selv, at "erindringen er en si og jeg er skabt af det der er tilbage flovhed og stolthed det er mig". Morten Bo lægger ikke skjul på, at han står ved sine meninger, og måske giver den kommaløse og dermed hakkende læserytme en indirekte karakteristik af en kompromisløs hovedperson

.

To andre kendte danske fotografer, Jakob Holdt og Jan Grarup, fortæller om deres liv i 

Om at sige ja

---

---

 og 

Hvor jernkorsene gror

---

---