Bøger / skønlitteratur / roman

Levende model


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Paul og Elinor, som begge studerer ved kunstakademiet Slade i London, forelsker sig i hinanden efter hvert sit ulykkelige kærlighedsforhold. Ved den 1. verdenskrigs udbrud melder Paul sig som frivillig til det belgiske Røde Kors,og de lemlæstelser og uhyrligheder, han oplever ved fronten, forandrer hans syn på livet, kærligheden og kunsten for altid.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2008

af

af

Lene Kristiansen

d. 26. aug. 2008

Mange kender Pat Barker for hendes fremragende Regeneration-trilogi. Her er hun tilbage i samme kulisse med en kærlighedsroman, og især 2. halvdel gør bogen til en barsk, men også flot og intens roman, som vil glæde både gamle fans og nye læsere.

Paul, Elinor og Kit er studerende ved et prestigefyldt kunstakademi i London. Paul har svært ved at finde sit ståsted både mht. kærligheden, som menneske og kunstner; Elinor har familiens ønsker og tidens fordomme at kæmpe imod. De bliver venner, Paul og Kit dog med en anden, men samme dagsorden for venskabet end Elinor. Da 1. verdenskrig bryder ud tager begge mænd til Belgien som frivillige, mens Elinor bliver ved sin kunstnerkarriere hjemme. Og netop kunstens vilkår, udtryk og vigtighed, både set fra kunstneren side og udefra, er et af budskaberne i Barkers bog. Et andet er krigens ufattelige menneskelige omkostninger. Bogen er delt i to. 1. del virker afventende, som en lidt usikker søgen mellem 3 mennesker, og det er med 2. del, som primært består af Pauls og Elinors brevveksling, at bogen for alvor tager fat, og hvor Barker både sprogligt og indholdsmæssigt går ind. En bog som både har alvoren fra Regeneration og den klassiske engelske romans elegance.

Ikke direkte sammenlignelig med Deforges, men hendes læsere kan også være med her.

En smuk, intens og barsk kærligheds- og krigsroman med substans. Fornemt sprog og en særlig læseoplevelse, som mange burde unde sig selv. Flot, illustrativ forside!.


litteratursiden.dk

d. 21. juli 2014

af

af

Torben Wendelboe

d. 21. juli 2014

Intenst, fascinerende drama om de tre store K' er: Kærligheden, Kunsten og Krigen, der udspilles på så forskellige scener som kunstnernes London og verdenskrigens slagmarker. Pat Barkers roman tager l...


Kristeligt dagblad

d. 27. sep. 2008

af

af

Dorte Remar

d. 27. sep. 2008


Berlingske tidende

d. 19. sep. 2008

af

af

Eva Pohl

d. 19. sep. 2008