Bøger / faglitteratur / opskrifter

Lene Hanssons desserter og kager, boller og brød


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. okt. 2008

af

af

Conni Boll Christensen

d. 6. okt. 2008

Skulle nogle af ernæringsvejleder og kogebogsforfatter Lene Hanssons mange trofaste fans have en forsømt sød tand, vil de glæde sig over hendes nyeste bog, der indeholder 60 opskrifter på desserter, kager, boller og brød.

Til festlige lejligheder og højtidsstunder er der også i Lene Hanssons verden plads til desserter og kager. Derfor kommer hun her med sine bud på sunde søde sager, der giver en god fordøjelse ved ikke at blande stivelse og protein. Opskrifterne, som hun har udviklet sammen med kokkene Shawn McKeany og Henri Lee, er lette at gå til og ingredienserne kan fåes i langt de fleste (helsekost)butikker. Et par steder henvises der til hendes egne produkter, der kan købes over nettet. Her er fristende desserter som slap af-chokolade med chili og dessertdrøm med soja, kager, som lime-citron-tærte og muffins med gulerod, tranebær og ananas, der kan spises med god samvittighed og endelig er der opskrifter på brød og boller, fx citronboller, rødbedeboller og krydret majsbrød. Afsluttes med et register.

I den samme stil og layout har Lene Hansson tidligere udgivet kogebøger om salater, pasta, supper, juicer og smoothies og fisk og skaldyr.

Indbydende kogebog om desserter og kager henvendt til Lene Hanssons trofaste fans og alle andre, der gerne vil spise sundt og slankende uden helt at opgive de søde sager.