Bøger / faglitteratur / erindringer

Legionæren : dansker i Fremmedlegionen gennem 15 år


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Brian Lange (f. 1964) fortæller med hjælp af en journalist om sine 15 år i Fremmedregionen med talrige missioner rundt i verden og om de omkostninger det har haft for hans liv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. dec. 2008

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 11. dec. 2008

Bøger om Fremmedlegionen og soldaterliv i det hele taget har mange læsere, og mange af dem er sikkert nogen som ikke ofte sætter deres ben på biblioteket.

Uden nærmere forklaring end et par efterladte breve forlod Brian Lange som 24-årig pludselig sin familie og kæreste for at slutte sig til Fremmedlegionen. Efter en barsk opvækst og dårlige relationer til faderen skulle flere års drømme og eventyrtrang afprøves. Brian Lange fortæller sin historie til journalisten Kasper Søegaard. Han blev 15 år i Fremmedlegionen, inden han vendte tilbage til Danmark i 2003. En fortælling lige ud ad landevejen om de mange episoder og missioner han har deltaget i uden de store refleksioner af hverken personlig eller militær-/soldatermæssig karakter. Bogen har 2 sektioner med fotos og rummer også en oversigt over legionens historie.

Bogen har mange ligheder med andre udgivelser om Fremmedlegionen. Unge eventyrlystne, utilpassede unge, som modnes efter nogle år i legionen og vender hjem og skriver om deres oplevelser. Nævnes kan bl.a.: Hansen, Kent: En legionærs bekendelser, 2008, Hovmand, Peter: Til det yderste senest genoptrykt i 2006 og Sloane, Tony: Soldat i Fremmedlegionen, 2005.

En ligefrem og frisk fortalt personlig beretning om forfatterens 15 år i Fremmedlegionen og mange af de missioner han har deltaget i.



Informationer og udgaver