Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

Leg med papruller


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Idebog til hvordan man kan forvandle tomme toilet- og køkkenruller til små kunst værker som f.eks. hund, tulipan, mariehøne, en indianerlejr og maget mere.
Side 4-5: Papegøjer (af paprulle, karton og blomsterpind); side 6: Biler (af paprulle og karton); side 10: Hunde (af paprulle og karton); side 11: Katte (af paprulle og karton); side 12-13: Fugle (af paprulle og karton); side 14-15: Blomster (af paprulle og karton); side 15-16: Bier (af paprulle, silkepapir og karton); side 17: Insekter (Flue af paprulle, silkepapir og karton); side 18-19: Kyllinger (af paprulle og karton); sie 21-22: Blomster (af paprulle, karton og blomsterpind); side 23: Rammer (Billedrammer af paprulle og papir); side 24-25: Sommerfugle (af paprulle, karton og silkepapir); side 31-32: Hekse (af paprulle, karton og blomsterpind); side 33: Mus (af paprulle og karton); side 34: Flyvemaskiner (af paprulle og karton); side 38: Frøer (af paprulle og karton); side 39-40: Fisk (af paprulle og karton); side 41: Høns (af paprulle og karton).

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2001

af

af

Bente Nielsen

d. 18. apr. 2001

Birte Johansen, der altid arbejder med enkle og lette ting, kaster sig i denne bog over papruller. Hun anvender en enkelt teknik, hvor paprullernes ender hæftes modsat sammen med hæfteklammer, hvilket giver en sjov effekt. Dette kombineret med lidt karton, silkepapir og acrylmaling i flotte, stærke farver giver mange sjove og spændende resultater. De fleste ting er enkle og ganske lette at fremstille efter klare, punktvise instruktioner og skabeloner i hel størrelse. Inspirationen og lysten fås ved at kigge på de farvestrålende fotos, hvor tingene er sat dekorativt op. For de yngste børn er det nødvendigt med voksenhjælp til teksten, men de fleste modeller kan fremstilles fra 5-6-årsalderen. Det man kan lave er f.eks. papegøje, racerbil, blomst, billedramme, fisk og meget andet. Modellerne er sjove, tidssvarende og langt mere indbydende end dem, man f.eks. kan finde i Sjov med papruller, 1993. Velegnet til brug fra 5-6-årsalderen.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2001

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 18. apr. 2001

Hobby- og idebog for institutioner og dagplejere. Bogen giver med få og enkle midler børn og voksne ideer til at lave mange forskellige sjove figurer til ophæng og dekoration. Ideerne kan bruges sammen med helt små børn, men for selv at lave figurerne, skal man være 9-10 år. Der er brugt paprør fra køkken- og toiletruller, farvet karton, akrylmaling og en klipsemaskine. Rullerne og skabeloner klippes efter en arbejdsanvisning. Røret males, og mens det tørrer, klipper man skabelonerne ud i farvet karton. Til sidst klipses paprøret sammen i enderne, formes og dekoreres med det udklippede tilbehør. Alle figurer er vist på fotos. Arbejdsbeskrivelsen er sat op i punktform, som elever fra 3. kl. selv kan læse. Øverst er en materialeliste. Skabelonerne er i naturlig størrelse og til at kopiere. Bogen omfatter bl.a. ideer til papegøje, racerbil, gravhund, kat, fugl, bi og blomst, mariehøne, sommerfugl, mus, fisk, frø og hekse. Bagerst i bogen er en side med materialeforslag og redskaber samt en generel klippe- og malevejledning. Enkelt og let at gå til. Bogen kan anvendes i billedkunst i indskolingen.