Bøger / faglitteratur / vejledninger

Lederen som stresscoach


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jørgen Bartholdy

2007

Der er fokus på stress for tiden. Ikke mindst strukturreformen har bragt mange af de faktorer i spil, som vi traditionelt ved medvirker til at skabe stress. Malene Friis Andersen og Marie Kingston er begge uddannede psykologer, og de har som konsulenter arbejdet med håndtering af stress. Forfatterne er meget kontante i deres adgang til stoffet. De starter med at definere, hvad stress er ud fra en klinisk vurdering, og derefter går de videre til at beskrive de muligheder ledere har for at hjælpe medarbejderne med at håndtere stress. Deres udgangspunkt er, at stress bl.a. kan bekæmpes ved at lederne aktivt vejleder medarbejderne. Bogen er direkte og praktisk i sin adgang til emnet, og ligesom de andre bøger i serien Kort til viden er det en umiddelbart anvendelig bog, der ikke teoretiserer mere end højst nødvendigt. Målgruppen er ledere, der har konstateret stress blandt deres medarbejdere, og som derfor søger et værktøj til at afhjælpe den situation. Den korte form og forfatternes grundige teoretiske viden kombineret med deres ligefremme sprog vil tiltale ledere, der har et ønske om at vide mere om, hvordan de kan hjælpe medarbejdere igennem et stressforløb.