Bøger / faglitteratur

Ledelse af differentieret undervisning : teori og praksis


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2014

af

af

Hans-Christian Uth

d. 3. mar. 2014

Bogen er særligt relevant for professionsudøvere i grundskolen, men den vil også kunne anvendes i studie- og kursussammenhænge.

Efter et længere - meget personligt - forord, gives der i to hovedafsnit beskrivelser af inklusions- og differentieringsproblematikker. Forfatterne skelner mellem ledelse og styring af klasser, elever og undervisning, og i første del af bogen er fokus på ledelsesniveauet, mens anden del fokuserer på styringsmekanismer og værktøjer. I bogens første del behandles således fundamentale emner som: klasseledelse og forandringsledelse, at forstå differentiering, at undervise efter overbevisninger og at samarbejde med andre om differentieringen. Bogens andel del beskæftiger sig med læringsmiljø, rutiner samt de ofte forekommende indvendinger mod differentiering. Bogen afsluttes med en værktøjskasse for lærere i form af idéoplæg, opgaveforslag og skemaer. Desuden findes engelsksproget litteraturliste og et temmelig unuanceret stikordsregister.

Inden for de sidste fem år er udkommet mere end 100 titler om inklusion, men ingen af dem har en så indgående behandling af undervisningsdifferentiering i relation til inklusionsproblematikken. Bogen, der udkom på engelsk i 2010, udgives som ottende titel i forlagsserien Inkluderende læringsfællesskaber . Bogen er ind imellem meget amerikansk i sine vinkler og eksempelvalg.

Et relevant studie- og arbejdsredskab, som måske kan revitalisere differentieringsdebatten og understøtte det daglige differentieringsarbejde i skolerne.