Lea

Forfatterens fascinerende og filosofiske Nattog til Lissabon er en af de romaner, der har fået en lidt stille start i bibliotekerne, men som nu efter et par år er ved at have taget revanche. Læsere af denne roman vil givetvis også gerne læse Lea, og det samme vil læsere af fx Jostein Gaarder.

Som 8-årig mister Lea sin mor og trækker sig helt ind i sig selv. En violinspillende gademusikant giver hende gnisten tilbage, og da Lea selv begynder at spille violin, viser hun sig at være helt usædvanligt talentfuld. Faderen fornemmer, at violinspillet kan tage overhånd for Lea, men alligevel bakker han hende op helt ud i det ekstreme, og som 23-årig driver modgang hende da også ud over kanten. Romanen foregår i Bern, og det er faderen, som i tilbageblik fortæller den tragiske historie til et tilfældigt bekendtskab. I begyndelsen er kompositionen spændende og det højststemte og livsfilosofisk anlagte sprog inciterende, men efterhånden bliver det for konstrueret og inderligt. Ikke desto mindre er det en roman, som gør et vist indtryk, og som man læser til ende for at finde ud af, hvad der egentlig skete med Lea.

Pascal Mercier (f. 1944) er et pseudonym for en filosof fra Bern, der på dansk er repræsenteret med romanerne Nattog til Lissabon, 2007, og Pearlmanns fortielser, 2008.

Filosofisk og psykologisk anlagt roman om et violinspillende vidunderbarn og hendes far. Den er noget højstemt og skæbnetung og vil appellere til læsere af forfatterskabet og læsere af fx Jostein Gaarder.

Læs hele vurderingen

En stærk og bevægende roman om forholdet mellem far og datter, om to midaldrende mænds tilfældige møde og om musik som besættelse. Den schweiziske filosofiprofessor, Peter Bieri, som skriver under pse...

Læs anmeldelse