Hovedpersonen i John Nehms roman er en 45-årig digter, der ligger på hospitalet med en alvorlig kræftsygdom. Omkring ham skildres et persongalleri bestående af hans kræftramte sengekammerater, nogle sygeplejersker, hans afdøde far den kendte chefredaktør, hans nu sindsforvirrede mor, hans bøssevenner samt hans livs helt nye kærlighed. Dagligdagen på sygehuset beskrives afbrudt af digterens egne beretninger, heriblandt om nogle danske socialisters noget mislykkede tur til Sovjetunionen. Bogen placerer sig fint i John Nehms socialrealistiske forfatterskab med dets beretninger fra livets randområder. Også i denne bog registrerer John Nehm loyalt sine personers følelser, tanker og oplevelser. Mange små situationer berettes med en lune og vemodighed, som får hovedpersonens triste funderinger over sit måske korte liv til at stå stærkere. John Nehm har bid i sine skildringer af forlorenhed og uægte følelser, og hans læsere vil ikke føle sig snydt med den nye roman. Ida Balslev-Olesens forside dækker romanens positive aspekter, og sammen med bagsideteksten leverer omslaget en reel varedeklaration. Til gengæld vil emnet afholde nogle læsere fra at læse den stilfærdige skildring fra dagens Danmark.