Bøger / faglitteratur

Læse, skrive, tale : barnet erobrer sproget


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


"Læse, skrive, tale - Barnet erobrer sproget" handler om, hvordan selv helt små børn kan lære at læse og skrive. Ifølge den anerkendte svenske sprogforsker Ragnhild Söderbergh kan børnene som ganske små lære det skrevne sprog at kende i samvær og samspil med læsende og skrivende mennesker. Söderberh fortæller i bogen om, hvordan hun selv har lært små børn at læse ? blandt andet hvordan hun præsenterer børnene for ordkort med nære og kære ord. Barnet lærer at genkende ordbilleder, og ved at opbygge et lager af ordbilleder knækker barnet til sidst den alfabetiske kode.

Indhold

Det talte sprog (Alment om talesprogskommunikation ; At erobre talesproget ; Det støttende samspil ; Barnets selvstændige arbejde) ; Det skrevne sprog (Skrift og skriftsprogskommunikation ; At lære skriftsproget i skolen ; At lære skriftsproget før skolestart ; At lære sprog gennem læsning ; Tidlige læsere skriver) ; Aspekter af børns skriftsprogstilegnelse (Barnets motivation ; Samfundets støtte og modstand ; Tidlig læsning i lyset af neurologi og læringspsykologi)


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. feb. 2011

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 9. feb. 2011

Bogen henvender sig til pædagoger, børnehaveklasseledere, lærere, forældre samt andre med interesse i at lære børn at læse og skrive. Bogen er samtidig velegnet til anvendelse på både pædagog- og læreruddannelsen, da teorierne forklares godt og suppleres med relevante eksempler fra undervisningspraksis, som gør det let for de studerende at tage teorierne til sig.

Ragnhild Söderbergh er svensk professor i sprog og bl.a. kendt for at have lært sin egen datter at læse i en alder af 2 år. I denne bog præsenterer hun teorierne bag sin metode og fortæller, hvordan vi kan hjælpe børn med deres tilegnelse af tale- og skriftsproget. Bogen er bygget op over tre dele. Den første del fokuserer på børns tilegnelse af det talte sprog. Den anden del behandler det skrevne sprog. Og den tredje del omhandler børns erobring af skriftsproget i førskolealderen. Bogen er både velskrevet og velbegrundet. Det er en meget interessant udgivelse, som både studerende samt aktive lærere og pædagoger kan finde god inspiration i.

Bogen kan læses i samspil med Hans Vejleskovs Sprogbrug og sprogtilegnelse hos børn, 2007.

Oplagt anskaffelse til bibliotekerne på lærer- og pædagoguddannelsen samt til skolebibliotekernes samling.


Læsepædagogen

Årg. 59, nr. 6 (2011)

af

af

Sanne Scheter

Årg. 59, nr. 6 (2011)