Bøger / faglitteratur

Læs mere! : udvikling af læsekompetence i børnehaven


Beskrivelse


Om højtlæsningens betydning for den sproglige udvikling og fremtidige læsekompetence hos børnehavebørn og elever i indskolingen. Bogen tager udgangspunkt i dagtilbudslovens krav om aktiv kulturformidling og besvarer spørgsmålene hvorfor, hvad og hvordan der skal læses for børn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. sep. 2011

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 5. sep. 2011

Bog om læsning med børn i børnehaver og børnehaveklasser. Bogen henvender sig logisk nok til pædagoger i dagtilbud og skoler samt til indskolingslærere. Derudover har bogen også stor relevans på både pædagog- og læreruddannelsen.

Bogens tema er læsning for og med børn i børnehaver og børnehaveklasser, og hovedoverskrifterne er begreberne hvorfor, hvad og hvordan. Med baggrund i forskningsresultater viser Trine Solstad, hvordan man kan anvende gode tekster og illustrationer i læsesituationer med små børn. Først begrunder hun, hvorfor det er vigtigt at læse med børn. Dernæst tager hun fat på, hvad vi skal læse med børnene. Og til sidst gennemgår hun, hvordan vi kan læse med børnene. Teorierne konkretiseres via eksempler fra både litteraturen samt fra litterære samtaler mellem børn og voksne. Bogen er et godt redskab for pædagoger i både børneinstitutioner samt undervisere i indskolingen til at optimere læseundervisningen og give børnene gode læseoplevelser.

Det vil være oplagt sammen med denne titel også at læse Læse, skrive, tale : barnet erobrer sproget, 2011 samt At læse med børn : dialogisk oplæsning i dagtilbud, 2007.

Velskrevet og vedkommende udgivelse om læsning for og med børn i dagtilbud og børnehaveklasser.



Informationer og udgaver