Bøger / faglitteratur / undervisningsmaterialer

Lærerens grundbog til mellemtrinnet


Beskrivelse


Om hvordan læreren kan planlægge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i billedkunst på mellemtrinnet. Pædagogiske fokusområder som fx. fagets historie, billedsamtale og billedanalyse inddrages og sættes i relation til konkret undervisning.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. aug. 2016

af

af

Hans-Christian Uth

d. 11. aug. 2016

Her er masser af inspiration og fagligt velfunderet støtte for både studerende og udøvende billedkunstlærere.

Bogen er struktureret sådan, at otte faglige afsnit veksler med seks eksemplariske undervisningsforløb. Efter en introduktion til faget billedkunst følger et forløb om kortlægning af byen, hvorefter æstetikbegrebet behandles. Et forløb om kunstmuseet efterfølges af faglige afsnit om billedsamtaler og undervisningsplanlægning på mellemtrinnet. To forløb om video og landart omkranser et kort fagligt afsnit om klasseledelse. Herefter følger faglige afsnit om mål, taksonomier, evaluering og læreruddannelsen samt forløb om plakater og klima og miljø. Sidste afsnit giver gode råd om materialer og værktøj.

En fagligt meget velkvalificeret bog, som rummer næsten alt, hvad man kan ønske sig inden for området. Sproget er fagligt men lettilgængeligt, og illustrationsdelen er velvalgt og inspirerende. Skriftsnittet er ind imellem så småt, at det kan virke generende. Bogens struktur kan umiddelbart virke rodet og tilfældig, men de enkelte afsnit understøtter fint hinanden. Bogen rummer detaljeret indholdsfortegnelse, stikordsregister og litteraturlister.

I 2012 udkom Lærerens grundbog til indskolingen. De to bøger supplerer hinanden fint, og det er tanken, at bøgerne efterfølges af en antologi målrettet overbygningen. I forlagsserien findes også tematiske udgivelser rettet mod indskoling og mellemtrin.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 7. dec. 2016

af

af

Lisbeth Tolstrup

d. 7. dec. 2016