Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

Lær at tegne monstre : trin-for-trin vejledning og tegnetips


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Trinvise, tegnede skitser til hvordan man lærer at tegne monstre: Fra basilisk, big foot og den afskyelige snemand til varulv, zombie og åmand.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. apr. 2004

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 19. apr. 2004

Forfatteren har tidligere udgivet tre lignende bøger om at tegne dyr, vilde dyr og eventyr. Bogen består af godt 50 opslag, hvor venstresiden giver en let definition og forklaring på det enkelte monster samt en færdig, farvelagt tegning af motivet. Højresiden viser tegningens tilblivelse i tre trin samt vekslende gode råd og ideer til tegneprocessen. Motivisk spreder bogen sig vidt. Minotaurus, tupilak, slangegrif, sfinx og en del flere fra fremmede mytologier. Slattenpatte, de underjordiske, Åmanden og Maren fra hjemlige myter og sagn og diverse litterære, overtroiske og fantastiske figurer som Dracula, Frankensteins monster, heks, vampyr og spøgelse for nu at nævne de mest indlysende. Et forord giver gode råd og påpeger at egen fantasi og iagttagelsesevne er det vigtigste. I fortsættelse heraf hedder et opslag: "Dine egne monstre" - uden anvisninger. Og det er vel fordel og ulempe ved denne type bøger. Dygtige tegnere lærer hurtigt at slippe skabelonerne. Middelmådige fastholdes i gentagelser og klicheer. Teksten kan læses af børn fra ca. 11 år. Til individuel anvendelse i børnebiblioteker og skolebiblioteker.