Bøger / faglitteratur / øvelser

Lær at springe med Tina Lund : praktiske råd om ridebanespringning


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Introduktion til ridebanespringning for både begyndere og øvede, med visning af øvelser. Samt gode råd fra Tina Lund om mental træning, kost mv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2009

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 21. aug. 2009

Praktisk tilgængelig lærebog i ridebanespringning, der både kan bruges af nybegyndere og mere erfarne springryttere.

Tina Lund er for de fleste unge ryttere en rollemodel. Også længe før hun blev ekstra kendt fra "Vild med dans". Hun er professionel rytter med læssevis af præmier fra stævner i indland og udland. Hun har også skrevet Lær at ride, 2007. Hun formidler dejligt tilgængeligt ridebanespringningens kunst, med mange illustrationer, fotos og trin for trin-øvelser. De praktiske råd og tips er omdrejningspunkt i bogen. Efter lidt springhistorik klæder TL den vordende springrytter godt på. Først skal man have en hest. Og der er gode råd om køb af hest, udstyr, før man lærer at navigere rundt på en springbane. Før første afsæt kræver det, at man som rytter sidder rigtigt, så man hjælper hestens balance og ikke populært sagt "sidder som en sæk kartofler". Før springet lyder det i en af de pædagogisk placerede tekstbokse: "Det er altafgørende, at man får trænet sit øje, så man kan ride hesten hen til det perfekte punkt for afsættet før springet". Efter de basale springøvelser har bogen gode råd om stævnedeltagelse. Foruden mange detaljerede springøvelser er der også råd om mentaltræning.

Andre bøger om ridebanespringning er fx Springning fra 2006 eller Spring med din hest fra 2007. Men denne nye bog virker meget praktisk anvendelig og forfatternavnet vil tiltrække læsere.

Sympatisk og praktisk anvendelig bog om ridebanespringning.