Nu findes der ikke en let måde at lære at ride på, og jeg vil påstå, at man heller ikke lærer det af denne engelske fagbog. Dertil vil den for meget på en gang, så resultatet bliver overfladisk. Men til gengæld får man en ret overkommelig og kontant indgang til ridningens mange facetter. Bogen er tænkt til den absolutte nybegynder, som lige skal snuse til sporten, og den er bygget op som en trin for trin indføring, hvor mange små billedserier, faktabokse og checklister supplerer teksten. Forfatteren holder læseren i hånden ved valg af rideskole, aflæsning af hestens sprog, opsadlingsteknik og en superkort gennemgang af hestens gangarter. Nedsidning i trav som ellers ofte volder begyndere store kvaler er fx næsten ikke nævnt, inden der hastes videre med balanceøvelser, forskellige dicipliner indenfor ridning og diverse udstyr som bid og en masse andre emner, som alle får et opslags tid at brede sig på. Det er som sagt meget på en gang, og jeg synes ikke, at bogen kan stå alene, når en kommende hestetosse skal have teoretisk hjælp, men må følges enten med nogle af de mange gode bøger om ridning, som er udkommet i de senere år, som fx Lær at ride fra 2002, eller den helt gamle, men stadig meget anvendelige Ridebog for begyndere af Heidrun Werner fra 1990. Bortset fra en fejl om ormekure og heste uden selskab, er teksten korrekt og kan læses fra 12 år

.