Kys ikke kanonerens datter

Det er en Ruth Rendell-roman på mange måder helt, som vi kender hende: lidt sære, lidt psykologisk forvredne skikkelser; følelser og relationer blæst op og forstørret netop så meget, at mankan forstå og fatte, men alligevel føle: »Jeg kunne da aldrig...« Miljø- og naturbeskrivelserne er naturligvis også stemningsfulde, farve- og nuancerige og meget visuelle. Og så får vi den'ekstra-gevinst' - som kan give nogle ekstra læsere - at det hele er arrangeret som en rigtig engelsk krimi, når de er bedst. Her er den rare og menneskelige kriminalkommisær, her er usympatiske ogde sympatiske, så ingen er i tvivl. Der er naturligvis også et par dark horses i løbet - ganske som krimikulturen kræver. Plottet centreres om en veritabel massakre på en kendt forfatterinde oghendes familie, hvor den 18-årige datterdatter som eneste overlever med overfladiske fysiske men dybe psykiske sår. Alle muligheder gennemgås langsomt, kriminalkommisæren føler en beskyttertrangover for den yndige, efterladtearving, og er hun stadig efterstræbt og hvorfor? Kun de allersnedigste (forhåbentlig - jeg gjorde det ikke) vil med sikkerhed ha' lugtet lunten, da bomben springerog de skyldige afsløres på sidste side.

Læs hele vurderingen