Bibliotekernes vurdering
d. 11. feb. 2000
af
af
Ellen Lind Jensen
d. 11. feb. 2000
Kvinder er gode til at vise omsorg overfor andre, men er faktisk ekstremt dårlige til at tage vare på sig selv. Det er denne bogs udgangspunkt og ovenstående resulterer i følgende kvindespecifikke helbredsproblemer: pms, ufrugtbarhed, aborter, vanskelige svangerskaber, fedme, bryst- og underlivskræft etc. Forfatteren Alice Domar, der ph.d. og leder af kvindesundhedsprogrammer på Harvard Medical School, praktiserer hvad hun kalder psykosomatisk medicin. Den indeholder elementer fra kognitiv terapi, afspænding, egenomsorg, brug af netværk, følelsesbearbejdning og fornuftig livsstil. Hovedformålet er følelsesmæssigt velvære. Hun slår grundigt fast at hendes metoder bygger på videnskabelige facts ikke noget alternativt hokus-pokus her. Bogen formidler hvad metoderne går ud på og gennemgår hvordan de anvendes overfor en række lidelser f.eks. ovennævnte. I 1. del gennemgås metoderne, i 2. del hvordan de anvendes på de enkelte symptomer. Den placerer sig smukt i den nye tendens hvor traditionel medicin tager andre indfaldsvinkler i brug og er et fint supplement til Kvinde kend din krop, 1992 og Ondt i livet, 1999 uden at ligne nogen af dem. Bredt anvendelig for modne kvinder (over ca. 30), men en stor mundfuld! Litteratur- og adresseliste, register.