Den amerikanske historiker Christopher Lasch var ved sin død i gang med denne samling af essays, der har feminisme, familie og kærlighed som temaer. Hans datter har færdigredigeret og i nogle tilfælde færdigskrevet teksterne, og hun har også forfattet en 16 sider lang lærd introduktion til samlingen. Teksterne er gennemgående ret vanskeligt tilgængelige. I flere af dem udvikler han sine synspunkter i en diskussion med amerikanske sociologer og feminister. Bogen er således spækket med citater, hvor referencerne er placeret i noter undervejs. I de første fire essays trækker Lasch linjer tilbage, bl.a. til middelalderens hofliv, i sin tolkning af familiens og kvindens historie. I de sidste fem, der tager udgangspunkt i den nyere tid, er det en vigtig fællesnævner, at udenforstående eksperters indtrængen på alle livsområder, gennem analyse, overvågning og manipulation, indsnævrer vores fantasimæssige og emotionelle horisont og begrænser kvindernes muligheder for at udfolde sig, i det Lasch kalder det fælles liv. Det er samme opgør man finder i forfatterens Det eneste sande paradis(1993) og Eliternes oprør og forræderiet mod demokratiet(1995). Målgruppen er teoretisk velfunderede læsere med interesse for feminisme.