Bøger / faglitteratur

Kvinden i shamanens krop


Beskrivelse


En shaman- og videnskabskvindes beretning om kvinders bedrifter udi shamankunsten, fortalt ud fra et historisk og geografisk syn, primært fra det amerikanske kontinent. Om drømmesyn, kvindekult, mystik, hallucinogener, symbolik og kvindevisdom.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. mar. 2006

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 13. mar. 2006

Også i shamanistisk historie er kvindens rolle blevet skammeligt forbigået. Det rådes der nu bod på med denne interessante udgivelse af Barbara Tedlock, som har skrevet flere bøger om indianertradition dog ikke tidligere oversat til dansk. Forfatteren er selv af indianerslægt. Hendes bedstemor var shamanistisk healer. Allerede da Barbara var lille så hendes bedstemor, at hun havde evner som shaman. Men forældrene trak i en anden retning, og Barbara blev universitetsuddannet i antropologi. Og det banede vejen for igen at møde shamanismen og få den ind under huden. Så det er både shamankvinden og videnskabskvinden, der her kommer til orde med denne omfattende beretning om kvinders bedrifter udi shamankunsten. Vi kommer vidt omkring både historisk og geografisk, selvom vi dog fortrinsvis forbliver på det amerikanske kontinent i den indianske tradition, men med afstikkere til andre kulturer og religioner som jødedom og kristendom. I et efterord fortæller Anette Høst, forfatter til Jorden synger, 2005, om shamaner i Norden, vølven og sejdkunst. Bogen er en guldgrube af spændende beretninger for den interesserede. Her er drømmesyn, kvindekult, mystik, hallucinogener, symbolik og kvindevisdom. Illustrationerne er lidt små og gnidrede, fotografierne i s/h og af svingende kvalitet. Register og fyldigt noteapparat.