Bøger / skønlitteratur / roman

Kvinden før mig


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Få måneder før Elise skal giftes med Donald i Washington, flytter Donalds tidligere forlovede, den raffinerede Adrienne, til byen og udløser, berettiget og uberettiget, et kaos af jalousi, mistro og mindreværdsfølelse hos Elise.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. nov. 2003

af

af

Beth Høst

d. 21. nov. 2003

Vi er her i Arabella Weir og Helen Fielding-land, altså i en historie om single-pigen, der VIL giftes, det handler om vægtproblemer, tøj, restauranter, namedropping og mænd og parforhold. Elise arbejder som redaktør på et forlag, samtidig er hun, efter at være flyttet fra New York til Washington begyndt at læse på universitetet. Hun har mødt alle tiders mand, Donald; høj og flot men med en formidabel pige i sin fortid, den elegante Adrienne. Hun gør sit indtog i deres liv, da hun også flytter til Washington. Nu kører jalousi-toget af sted med Elise, hun er som besat af smukke Adrienne. Hun overvåger hende og er sikker på, at Donald er på vej tilbage til Adrienne, som han i øvrigt også har en "fælles-hund" med. I uendelige detaljer skildres det, hvordan det hele i Elises fantasi falder fra hinanden, hvordan hun misforstår alt. Pointen skal ikke afsløres her, men skønt sørgelig nok, hører den til i småtingsafdelingen. Det hele er fortalt i et kvikt og ironisk sprog med en velfungerende og letløbende dialog, det er en tynd "sit-com" i bogudgave. Dette er første oversættelse til dansk, der findes et par andre romaner i samme genre af forfatteren på engelsk.